vores service
Alt fra import til indregistrering

Vi kontakter vores netværk af forhandlere, samt søger online på europæiske sider efter jeres drømme camper.
Når vi har fundet en der matcher jeres ønsker, kontakter vi sælgeren for en uddybende snak omkring camperen. Her vil vi gerne vide mere om stand, udstyr, historik mv. Vi vil endvidere bede om flere billeder, hvis dette er nødvendigt.

Hvis mavefornemmelsen er rigtig med den fundne camper, tager vi fysisk ud og gennemgår camperen, og noterer alt af relevans. Derefter kontakter vi dig/jer over et videomøde, så I kan se og høre hvad vi har fundet. Alternativt tager vi sammen ud og besigtiger camperen, hvis dette ønskes.

Når handlen er gennemført med sælger, skal camperen hjemtages. Dette gøres enten via autotransport, eller personlig hjemkørsel. Det er vigtigt at transporten sker hurtigt og sikkert. Alle vores transporter er selvfølgelig med fuld forsikring.

Når camperen kommer til Danmark, skal den til syn og toldsyn. Herefter skal der ansøges om værdifastsættelse hos motorstyrelsen. Ved import af autocampere er det KUN motorstyrelsen der kan og må værdifastsætte køretøjet. Campingvogne skal ikke værdifastsættes, da de er fritaget for registreringsafgift.

Når Motorstyrelsen vender retur med resultatet for registreringsafgiften, er der flere muligheder.
1. Indregistrering på danske nummerplader
2. Indregistrering på tyske nummerplader
3. Leasing.
Tøv endelig ikke med at kontakte os for at høre om de forskellige muligheder
Hvordan ønsker du din autocamper indregistreret?
Mulighederne er flere, for hvordan du kan indregistrere din camper.
Ønsker du at spare penge, så er muligheden for at den bliver indregistreret på tyske nummerplader en løsning.
En anden mulighed er leasing, hvilket bliver mere og mere populært. Md en leasingaftale, betaler du kun et fast månedligt beløb, og du er fri for at have en større sum penge stående i camperen.
Den sidste, og nok også mest traditionelle mulighed er selvfølgelig en helt almindelig indregistrering i eget navn.
Du er altid velkommen til at kontakte os, for en drøftelse af dine ønsker og muligheder.
Ring til os på:
+45 20 32 32 05
eller

KONTAKT
CampR.dk
Slienvej 10, 6400 Sønderborg
T: 20 32 32 05
E: xxxx@xxxx
ÅBNINGSTIDER
Mandag – Fredag: | 08.00 – 17.00 |
Lørdag: | Efter aftale |
Søndag: | Efter aftale |